I dialog med mine studerende, fik jeg afdækket ,at der hvor de umiddelbart så det største potentiale i bloggen, i lige netop intromodulet, var i dets indbyggede muligheder for at gøre klasserummet mere flerstemmet – det at der var muligheder for flere dialoger på samme tid, og at alle kunne gøre sig gældende i mange dialoger på samme tid, blev defineret som uafdækket potentiale- som vi ønsker at forsøge os med.
Der var hos de studerende et ønske om at det i starten forløb i det fysiske klasserum – men de er åbne for at det også kan være en måde at holde studieaktivitetsmodellens andre kategorier i hævd også
Hvad er et flerstemmigt klasserum?
Da den norske lærings- og klasserumsforsker Olga Dysthe i begyndelsen af 1990’erne ville undersøge skrivningens betydning for elevernes læring, satte hun sig først i elevernes sted. Som en skygge fulgte hun en elev gennem en hel uge, og den oplevelse ændrede hendes forskningsprojekt. Hun erfarede, hvor utrolig slidsomt og passiviserende det er at være elev, og derefter blev ‘skrivning for at lære’ ikke hovedsagen, men et blandt flere pædagogiske midler på vejen til det, som hun nu brændte for: At forvandle det monologiske klasserum til et flerstemmigt.
I det monologiske klasserum har læreren kontrollen over ordet. Læreren taler hovedparten af tiden, og undervisningens formål er at formidle, reproducere og teste kundskaber.
På bloggen som platform for dialog, skabes viden i dialogen mellem underviseren og studerende, og studerende indbyrdes.
De studerendes stemmer fylder mere end min som underviser, og de tilegner sig ny indsigt ved hele tiden at forholde sig til hinandens og mine (underviserens) udsagn og synspunkter.
Dysthe siger om det dialogiske klasserum:
I det dialogiske klasserum eksisterer kundskaberne ikke forud for timen. De skabes i dialogen mellem lærerne og eleverne og eleverne indbyrdes. Elevernes stemmer fylder mere end lærerens, og de tilegner sig ny indsigt ved hele tiden at forholde sig til hinandens og lærernes udsagn og synspunkter.
Så min arbejdssætning er i tråd med Dysthe:
Hvordan kan man som underviser etablere et flerstemmigt klasserum og dermed sikre de studerende et højt læringspotentiale?
Vi er ikke så langt endnu i forhold til at opdage bloggens potentiale som dialogisk forum, men vi er på vej, nedenstående er et lille bid ag den dialog mine studerende har haft gang i.
—————————————————————————————-
I folkeskolen skal man være mega gode til dansk og matematik. Nu er det 80% af eleverne, men næste år skal det var 90%, og året efter skal det være 100% !! Vi uddanner den nye elite. Alt skal gå op i tests og resultater, for vi ved alle sammen at tests og karakterer siger alt om en person.
Ej, okay lad os lige tage en break. Hvad er målet med den nye skolereform egentlig? Vil vi have den bedste score i de nationale tests, eller vil vi danne unge mennesker med egne meninger og holdninger? I realiteten vil vi nok begge dele, men samfundet er vel egentlig bygget op sådan at alt helst skal kunne måles og sættes op i fine lagkagediagrammer hvor det helst skal være et kæmpe stykke lavet af små genier. Man kan ikke måle på trivsel, social velfærd og den enkeltes identitetsdannelse i skolen, så på et eller andet plan bliver det vel tallene og diagrammerne som er i fokus…
Om det i virkeligheden forholder sig helt sådan, kan selvfølgelig diskuteres. Alle forandringer der bliver foretaget, for eksempel indførelsen af en ny skolereform, bliver foretaget fordi man gerne vil gøre tingene bedre en de allerede er – eller ikke er.
Nu lader vi bare som om at de i sidste ende handler om udelukkende statistikker. Hvem har så ansvaret? Er det læreren? Forældrene? Eleven selv? Hvad hvis vi siger at det bare er læreren. Hvis det er tilfældet så fungere heldagsskolen super godt! Men… vil forældrene ikke også gerne vide lidt om hvad der sker?
Der er så mange ting der skal tages i betragtning hele tiden. Og sådan som det ser ud, må man næsten forvente at der bliver lavet om på tingene fra politisk side maaaaaange gange, før vi når et endeligt der fungerer optimalt. Så som lærerstuderende kan man nok godt regne med at skulle korrigere sin viden og sin forståelse en del gange de næste par år og også sætte sig ind i en masse nye spændende ting. Og når vi endelig er færdige her om 4 små år, så er der forhåbentlig styr på det hele 😀
Hvorfor er en resultatorienteret folkeskole ikke nødvendigvis en god folkeskole?
Hvorfor er der ikke kun én person der har ansvaret for elevernes læring og udvikling?
Kan man på nogle måder sige at den nye reform har været et forsøg på at reparere på noget der ikke var gået i stykker? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Læs mere på:
http://teachersforever.tumblr.com/post/130130891063/folkeskolereformen#notes
lulusblogsite 