Det som bloggen tilbyder, er i min optik et enestående indblik for underviseren/ læreren i de enkeltes erkendelses processer, og dermed en unik mulighed for at differentiere og nuancere feedback og respons. Med det formål at de studerende / eleverne opnår indsigt i egen læreproces, og derved opnår en overskridelse af læring til metalæring, hvilket binder sig op på en forståelse af læringsdrivkraft, som noget der drives af dialog, konflikter og interaktion, det som Hermansen 2013,176 beskriver som en slags doublebind.
Alligevel har jeg oplevet at forsøget på at skabe en mere fri og elev-styret online-dialog hurtigt er gået i stå, eller har bevæget sig i en ikke-faglig retning. Nogle af de refleksioner jeg selv har gjort mig, i forhold til det overraskende svære, at skabe en dialogisk online debat vores studerende imellem – har været at se dette ” vanskelige – det udfordrende” som læringsmodstand i forskellige udformninger, udfra Illeris teori om samme.
Illeris 2015 skelner mellem tre hovedformer for barrierer
– Fejllæring
– Forsvar mod læring
– Modstand mod læring
Og
En særlig form for forsvar, der kan have karakter af ambivalens – dvs. at den lærende på samme tid både vil og ikke vil lære noget bestemt.
Fejllæring opstår fx på baggrund af utilstrækkelige forudsætninger, manglende koncentration, misforståelser og uhensigtsmæssig kommunikation.
Forsvar mod læring er en nødvendighed for alle i det moderne samfund, fordi mængden af påvirkninger simpelthen overskrider, hvad vi mennesker kan rumme at forholde os til.
Illeris 2015 skelner derudover også mellem tre former for læringsforsvar samt begrebet ambivalens
1. Et halvautomatisk og selektivt forsvar mod mængden af læringsimpulser, der møder os i hverdagen.
2. Et psykisk forsvar mod den stadige strøm af forandringer, vi hele tiden kommer ud for. – også i mere alvorlige situationer, hvor forandringer medfører væsentlige uønskede ændringer i den enkeltes livssituation
3. Et forsvar mod en oplevelse af magtesløshed, rettet imod følelsen af urimelig magtudøvelse.
Ambivalens i forhold til læring forekommer især hos mennesker, der er involveret i læringsforløb, som kan være samfundsmæssigt påkrævede og vigtige for de pågældende, men som de helst ville være fri for. Illeris peger på at det især drejer sig om unge, som har svært ved at orientere sig og finde sig til rette i uddannelserne, som kortuddannede og arbejdsløse, der har brug for opkvalificering, og om etniske grupper – som mere eller mindre bliver presset ind i uddannelsesforløb.
Modstand mod læring
Mobiliseres i sammenhænge og situationer, der opleves som uacceptable. Alle mennesker udvikler et modstandspotentiale, som aktiveres overfor uacceptable situationer og blandt andet også kan være en vigtig drivkraft for læring, der så typisk vil åbne for nye veje – end de oprindeligt tilsigtede – men kan både på det personlige og på det organisatoriske niveau.
Illeris teori om barrierer mod læring, kan måske være vejen, til at forstå de studerendes modstand og dermed give os en rettesnor til, hvordan vi kommer videre i vores arbejde med via didaktisk design af online læringsplatforme, at opnå en dialogisk online debat om relevante tematikker, hvor vi styrker sociale demokratiske processer, og skaber forudsætninger for læring, samtidig med at vores didaktiske design giver mulighed for at, eleven / Den studerende motiveres til, til stadighed at genskabe og – re-designe information i egne menings skabende processer. (Selander & Kress 2012;21)
lulusblogsite 
Det som bloggen tilbyder, er i min optik et enestående indblik for underviseren/ læreren i de enkeltes erkendelses processer, og dermed en unik mulighed for at differentiere og nuancere feedback og respons. Med det formål at de studerende / eleverne opnår indsigt i egen læreproces, og derved opnår en overskridelse af læring til metalæring, hvilket binder sig op på en forståelse af læringsdrivkraft, som noget der drives af dialog, konflikter og interaktion, det som Hermansen 2013,176 beskriver som en slags doublebind.
Alligevel har jeg oplevet at forsøget på at skabe en mere fri og elev-styret online-dialog hurtigt er gået i stå, eller har bevæget sig i en ikke-faglig retning. Nogle af de refleksioner jeg selv har gjort mig, i forhold til det overraskende svære, at skabe en dialogisk online debat vores studerende imellem – har været at se dette ” vanskelige – det udfordrende” som læringsmodstand i forskellige udformninger, udfra Illeris teori om samme.
Illeris 2015 skelner mellem tre hovedformer for barrierer
– Fejllæring
– Forsvar mod læring
– Modstand mod læring
Og
En særlig form for forsvar, der kan have karakter af ambivalens – dvs. at den lærende på samme tid både vil og ikke vil lære noget bestemt.
Fejllæring opstår fx på baggrund af utilstrækkelige forudsætninger, manglende koncentration, misforståelser og uhensigtsmæssig kommunikation.
Forsvar mod læring er en nødvendighed for alle i det moderne samfund, fordi mængden af påvirkninger simpelthen overskrider, hvad vi mennesker kan rumme at forholde os til.
Illeris 2015 skelner derudover også mellem tre former for læringsforsvar samt begrebet ambivalens
1. Et halvautomatisk og selektivt forsvar mod mængden af læringsimpulser, der møder os i hverdagen.
2. Et psykisk forsvar mod den stadige strøm af forandringer, vi hele tiden kommer ud for. – også i mere alvorlige situationer, hvor forandringer medfører væsentlige uønskede ændringer i den enkeltes livssituation
3. Et forsvar mod en oplevelse af magtesløshed, rettet imod følelsen af urimelig magtudøvelse.
Ambivalens i forhold til læring forekommer især hos mennesker, der er involveret i læringsforløb, som kan være samfundsmæssigt påkrævede og vigtige for de pågældende, men som de helst ville være fri for. Illeris peger på at det især drejer sig om unge, som har svært ved at orientere sig og finde sig til rette i uddannelserne, som kortuddannede og arbejdsløse, der har brug for opkvalificering, og om etniske grupper – som mere eller mindre bliver presset ind i uddannelsesforløb.
Modstand mod læring
Mobiliseres i sammenhænge og situationer, der opleves som uacceptable. Alle mennesker udvikler et modstandspotentiale, som aktiveres overfor uacceptable situationer og blandt andet også kan være en vigtig drivkraft for læring, der så typisk vil åbne for nye veje – end de oprindeligt tilsigtede – men kan både på det personlige og på det organisatoriske niveau.
Illeris teori om barrierer mod læring, kan måske være vejen, til at forstå de studerendes modstand og dermed give os en rettesnor til, hvordan vi kommer videre i vores arbejde med via didaktisk design af online læringsplatforme, at opnå en dialogisk online debat om relevante tematikker, hvor vi styrker sociale demokratiske processer, og skaber forudsætninger for læring, samtidig med at vores didaktiske design giver mulighed for at, eleven / Den studerende motiveres til, til stadighed at genskabe og – re-designe information i egne menings skabende processer. (Selander & Kress 2012;21)
LikeLike