”Klasserums” ledelse i det virtuelle læringsrum

Kan vi overføre noget at teorien, fra klasserumsledelse til virtuelle læringsplatforme som bloggen, hvor der bliver lagt vægt på bl.a. at skabe Faglighed, overskuelighed, struktur og forudsigelighed i klasseværelset.

I klasserums ledelsen lægges vægt på tryghed, hvordan kan en sådan tryghed overføres til det virtuelle platforme som bloggen udgør?

Underviserens rolle er selvfølgelig vigtig, og i Dohn, & Johnsen 2011 argumenterer for at det er væsentligt at vi som undervisere gør os vores rolle klar:

”Er læreren igangsætter af diskussionen, sparringspartner, diskussionsopsamler, lejlighedsvis gæst eller blot en back-up, hvis aktiviteten på bloggen er for lav?Det er klart, at det grundlæggende forankringspunkt er afgørende for, hvilken rolle læreren bør tage”.

Som undervisere må vi derfor nødvendigvis have fokus på om rummet bliver brugt til erfaringsudveksling og diskussion eller til læring.

Men hvilken rolle har de studerende? – hvilket ansvar har de studerende?

Hvordan dyrker vi deres følelse af ejerskab til platformen som læringsrum??

Hvordan opnår vi gennem et didaktisk design at de studerendes/ elevernes deltagelse på bloggen får en form der hæver sig op over det beskrivende og bevæger sig op på et taksonomisk højere niveau?

–          Hvilke overvejelser knytter der sig til et sådan design?

Jeg vil starte med det sidste, hvilke overvejelser knytter der sig til et sådan design? – hvordan kan vi via bloggen udforme et design forstået som et begreb for, hvordan vi styrker sociale processer og skaber forudsætninger for læring, samtidig med at designet giver mulighed for at eleven / Den studerende til stadighed genskaber – re-designer information i egne menings skabende processer? (Selander & Kress 2012;21)

I det her indlæg vil jeg argumentere eller reflektere over betydningen af at, skabe erkendelseskulturer i form af kendte praksisser for evaluering og retningslinjer for bedømmelse af de studerendes/ elevernes arbejde.

Hvilket implicerer at, vi som undervisere og lærere medtænker, at den virtuelle kommunikation er underlagt fundamentalt anderledes principper for sin udfoldelse end den kendte face to face kommunikation. (Elsebeth Sørensen i artiklen” interaktion og læring i det virtuelle rum”;241).

Det som bloggen tilbyder, er i min optik et enestående indblik for underviseren/ læreren i de enkeltes erkendelses processer, og dermed en unik mulighed for at differentiere og nuancere feedback og respons. Med det formål at de studerende / eleverne opnår indsigt i egen læreproces, og derved opnår en overskridelse af læring til metalæring, hvilket binder sig op på en forståelse af læringsdrivkraft, som noget der drives af dialog, konflikter og interaktion, det som Hermansen 2013,176 beskriver som en slags doublebind.

En vej til et didaktisk design, der hæver de studerende elevernes deltagelse på bloggen til de højeste taksonomiske niveauer bliver så at, designe vores aktiviteter på bloggen på måder, så vi sikrer, der er et dynamisk forhold mellem niveauet af interaktivitet og den sproglige interaktion.

Elsebeth Sørensen argumenterer i artiklen” interaktion og læring i det virtuelle rum”;243 for at der er en tendens til at, jo længere tid der går mellem kommentarerne i en online dialog jo mere ligner kommentarernes sproglige udtryk det skrevne, monologisk producerede brev – og modsat – jo hyppigere kommentarerne følger efter hinanden – des mere ligner de den dialogiske samtale.

Altså, des hurtigere udvekslingen af kommentarer finder sted, des hurtigere skabes en implicit og fælles mental kontekst, der gør den skrevne udvikling mere effektiv.

Hvilket stiller spørgsmålene:

Hvilke typer af opgaver egner sig særligt godt til bloggen som læringsplatform?  Og hvilken rolle spiller underviseren/læreren i det virtuelle læringsrum som bloggen udgør og hvorfor?

Argumenter for online dialog på fx bloggen

argumenter for online dialog på fx bloggen

– I dag, 13:22 | 3 visninger | 0 kommentarer

Et argument for online dialog kan findes i online dialogens indbyggede permanens. Når først dialogen er etableret online forsvinder den ikke.
Det er nemt at gå tilbage og genlæse andres og egne indlæg og derved er der god mulighed for at arbejde med refleksion.
Jeg tænker også at der indbygget i online dialogens dialogiske rum og dens konstans eller permanens om man vil kan udfoldes nogle potentialer som det klassiske dialogiske klasserum ikke umiddelbart byder på.
‘Potentialet er blandt andet som jeg tænker det, at medlæring og overskridelsen mellem læring og metalæring lettes idet, det er nemmere at vende tilbage og analysere, sammenligne, relatere, integrere og forklare tidligere udsagn og refleksioner på læring.
(Hermansen 2013;143-177)Hermansen 2013;150 argumenterer således for at refleksion over læreprocessen er af central betydning, hvis læreprocessen skal udvikle sig. han kobler det med Batesons niveau model , hvor der på Lærings niveau 0 ikke foregår nogen refleksion over læreprocessen, på
Lærings niveau 1
Foregår der heller ingen refleksion over læringen, men fundamentet for refleksionen udvikles ved læringen på dette niveau. Læringen er tilfældig eller med mere eller mindre systematisk afprøvning af muligheder – netop afprøvningen sætter spor til niveau 2, hvor
Læringsniveau 2
– Er kendetegnet af systematisk refleksion over, hvordan en opgave skal løses- det er på dette niveau at der for første gang er tale om egentlig refleksion. Hermansen argumenterer for at dette niveau er kontekst og lærings bundet. Kontekstbundet, fordi refleksionen sættes i gang af omstændighederne i bred forstand. Læringsbundet, fordi man aktivt nu bruger det, man har lært på lavere niveauer.

Læringsniveau 3-
Her er det refleksionen over refleksionen over læreprocessen, der er på dagsordenen, her forholder man sig til, hvordan man forholder sig til sig selv, når man lærer – her er der tale om et niveau, hvor vi ikke længere bare konkret forholder os, men mærker og tænker over, hvordan vi forholder os – når vi forholder os.

Læringsniveau 4 –
Et niveau højere, refleksionen over refleksionen over refleksionerne over læring. Dette er interessant blandt andet fordi det indskriver sig i forskningen fra problemløsning, hvor bl.a. Duncker og Spelling 1968 beviste, at vi husker opgaver, vi har tumlet med, men ikke har kunnet løse, hvorimod opgaver som kunne løses uden problemer glemmes.

Online dialogers potentiale kan ud fra dette, måske netop forstås ud fra deres permanens – der med et vel tilrettelagt didaktisk design, åbner op for at hæve de studerende op mod læringsniveau 3 – måske endda i særlige situationer 4.

Spørgsmålet er så, hvordan ser dette design ud i en læringsmåls orienteret verden, med store pensum mængder og kort undervisningstid? – og hvad er undervisernes rolle i dette?

hvordan metalæring og metalærings debatter

– I dag, 09:46 | 6 visninger | 0 kommentarer

I arbejdet med bloggen som platform i min undervisning på læreruddannelsens intro modul, har jeg tænkt meget over, hvordan jeg designer bloggen på måder, der sikrer at der er et dynamisk forhold mellem niveauet af interaktivitet og sproglige interaktioner – ” Hvordan kan jeg skabe et flerstemmigt klasserum, hvor eleverne indgår i meningsfyldte dialoger med hinanden, om faglige problemstillinger? ” Jeg har i mit didaktiske design af de studerendes anvendelse af bloggen, tænk i at bloggen som platform eller læringsrum skulle skabe rum for refleksion over deres egen læring i opstarten af deres uddannelse. Det har konkret kommet til udtryk i, at de i grupper har fået stillet opgaver, jeg ellers ville have stillet som traditionelle ” summe spørgsmål”, eller at jeg i stedet for et PP oplæg har skrevet et indlæg på bloggen med refleksionsspørgsmål til, som de så har skullet kommentere på bloggen. Tanken bag dette didaktiske design var, at der på den måde kunne skabes mere debat og flere dialoger, end det ofte er tilfældet i traditionelle klasse debatter. Derudover har jeg for at fastholde bloggen som platform opfordret til, at den også blev brugt som logbog – med traditionelle logbogs notater over læringssituationer mm. Det vil sige, at mit didaktiske design har stillet krav til de studerende om, at de har skullet bruge bloggen til at producere, tilegne sig viden, reflektere, vurdere og evaluere over egne og andres indlæg. En slags tingsliggørelse af klassens fælles viden – i et digitalt design. Min erfaring er so fare at læringspotentiale ved anvendelse af blog i undervisningen afhænger af 1) opgavens udformning, 2) underviserens rolle, 3) graden af deltager symmetri. (Dysthe 2003) Der hvor jeg er stødt på barrierer i brugen af bloggen, er i opgaverne der har omhandlet logbogsskrivninger og refleksioner over egne og andres læring. Dialogen og refleksionen over metalæring har ikke rigtig fundet genklang hos de studerende, der er blevet i det mere jordnære og konkrete i deres dialoger omkring egen og andres medlæring eller metalæring. Mit spørgsmål bliver, hvordan skaber jeg via et flerstemmigt klasserum på bloggen, mere plads til refleksiv dialog om metalærings processen hos mine lærerstuderende? Kilder: Dystheialog, samspil og deltagelse, Klim 2003 Hermansen: læringens univers, Klim 2013

Bloggen som det virtuelle læringsrum..

– 16-09-2015 11:15 | 32 visninger | 0 kommentarer

Bloggen som det virtuelle læringsrum, hvor også svagere studerende kan deltage dialogisk og på lige fod..

Hvordan sikrer vi at den demokratisk online debat også er fri og har et reelt fagligt niveau- der gerne løfter sig fra det beskrivende og op mod det analyserende, vurderende og handlende?

Hvilke potentialer har bloggen som læringsplatform og hvilke udfordringer er der forbundet hermed?

Elsebeth K. Sorensen og Hanne Voldborg Andersen påpeger i deres artikel “Technology as a Vehicle for Inclusion of Leaners with Attention Deficits in Mainstream Schools”, at multimedierige opgaver f.eks. har en positiv effekt på elevers deltagelse og bidrag, og at den “gamification” man kan skabe med ikt kan medvirke til en højere grad af fokus og vedholdenhed,derudover bliver det fremhævet i artiklen “Interaktion og læring i det virtuelle rum”, at kommentarer og bidrag ikke skal passe tidsmæssigt ind i en diskussion.

Man risikerer med andre ord ikke at tale i munden på hinanden (Sorensen 2000).

Svagere studerende får i online-dialogen længere tid til at tænke over et svar, hvilket kan være en fordel for elever, der kan have svært ved at følge med i den daglige face-to-face undervisning, online strukturen giver et overblik, som ikke er til stede i den normale face-to-face undervisning og som i særlig grad kan tænkes at være en fordel for de mere sårbare studerende og elever.

Det største problem i forhold til at udnytte potentiallet i online-baseret dialog er, som Elsebeth K. Sorensen 2000;241 argumenterer for  at mange undervisere i designet af virtuelle læringsforløb har en grundlæggende misforstået antagelse om, at interaktion og kommunikative handlinger i et virtuelt, asynkront, skriftligt univers er underlagt de samme grundlæggende kommunikative betingelser, som gælder for interaktion og kommunikative handlinger i et reelt, synkron, mundtligt univers.

Jeg vil i den kommende tid forsøge at opsætte et didaktisk design for et hold studerende på deres intro modul ” at lære at blive lærer” og reflektere over mine konkrete og praktiske erfaringer her.

Kilder: Andersen, H.V. & Sorensen, E.K. (2015), Technology as a vehicle for inclusion of learners with attention deficits in mainstream schools. Expanding Learning Scenarios. Opening Out the Educational Landscape. European Distance and ELearning Network 2015 Annual Conference, Barcelona, 9-12 June, 2015. Redmond, P. (2011). From face-to-face teaching to online teaching: Pedagogical transitions. ASCILITE Proceedings. Retrieved from www.ascilite.org.au/conferences/hob art11/downloads/papers/Redmond-full .pdf Sorensen, E. K. (2000), Interaktion og læring i virtuelle rum. In Heilesen, S. (2000), Universiteter i Udvikling ? Ikt og Undervisning